Lektørudtalelse
Kort om bogen
Spændende krimi om journalisten Anne Velin, der kæmper for at rejse sig karrieremæssigt efter sin fyring fra Danmarks Radio. Hun skal undersøge et tyveri af en hestetransport, der er stjålet fra en rig familie. Sagen åbner op for en verden med penge, magt og lyssky forretninger. For læsere af lettilgængelige krimier
Beskrivelse
2. bind i Birgitte Wulffs krimiserie om journalisten Anne Velin handler om fordækte aktiviteter i eliten af dansk ridesport. Den unge Josefine bliver hjulpet med sin karriere som rytter af den tidligere landsholdsrytter og ejendomsinvestor Alexander Lunn. Det ser ud til, at den direkte vej til landsholdet og en strålende karriere er skabt, men det går efterhånden op for Josefine, at han tager sig umanerligt godt betalt for tjenesten. Uafhængigt af dette opsøger Josefines mor Charlotte, Anne Velin. Hun vil have Velin til at undersøge tyveriet af en hestetransport. Modstræbende takker Velin ja til opgaven. Jagten på den stjålne transport fører hende ind i en forretningsverden, hvor parterne er tæt forbundne og plejer interesser, der omfatter meget mere end handel med heste og ejendomme
Vurdering
Spændende krimi, der har en særlig vinkel på et overklassemiljø i Danmark. Sproget er holdt meget simpelt, hvilket nogle steder kan fremstå opremsende. Sproget gør tilgængeligheden stor, men det bliver også mindre flydende
Andre bøger om samme emne
Vanviddets dybder og Paranoia er sammenlignelige titler