Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Billedbog med genkendelige billeder af store køretøjer, lige fra brandbilen og fejemaskinen til skraldebilen og blokvognen. Til børn fra 2-5 år

Beskrivelse

Billedbog om nogle af de forskellige køretøjer, som man støder på i det danske bybillede. Få styr på hvordan en stigevogn, en vandvogn og en slangevogn ser ud, når der skal slukkes ildebrande, og hvad de forskellige typer og dele af lastbiler kaldes, som fx en tankvogn og en sættevogn. Udover helsides naturalistiske illustrationer af de forskellige køretøjer, har bogen små sideløbende fortællinger om børn, der leger, at de er brandmand, lastbilchauffør og skraldemand. Inger Tobiasen har udgivet en langt række billedbøger, bl.a. serien om Fanni, senest Fanni modellerer en robot og er illustratoren bag serien om Willi, fx Willi bygger en hule

Vurdering

Fin billedbog i Inger Tobiasens karakteristiske stil, hvor køretøjerne er naturtro afbilledet, så de er lette at genkende for børn. De små fortællinger om de legende børn er med til at udbygge billedbogens univers, og bogen er oplagt til en snak med sit barn om maskiner, transport og arbejde

Andre bøger om samme emne

Minder om forfatterens egen Maskiner. Af lignende findes fx Lastbiler! (og andre ting med hjul), der også runder køretøjer i andre lande, og Biler, maskiner og traktorer