Lektørudtalelse
Kort om bogen
Karl og Frida fra “Det Hemmelige Detektivbureau" står midt i en spændende sag. De har nu fundet de to dele af et skattekort, men hvad viser kortet? Først da de holder kortet op mod en rude, og Frida læser kortet udefra, får de en ledetråd: Du finder skatten i varmen. Men hvad betyder det? Fra 9 år
Beskrivelse
Bøgerne er den femte og sjette bog i serien “Det Hemmelige Detektivbureau" med børnedetektiverne Frida og Karl og dermed de sidste to i sagen om skattekortet. Hvert opslag har små vignetter af fingeraftryk, et fodaftryk og en lup med sidetal. Teksten er skrevet i små afsnit, og der er meget luft på siderne. Begge bøger har lix 21. Sidste bind slutter med en åbning til en ny sag, da de to detektiver i belønning har fået en metaldetektor, som straks giver lyd
Vurdering
En spændende afslutning på sagen om det delte skattekort. En rigtig børnekrimi og to seje børnedetektiver. Det bliver spændende, hvad den næste sag med metaldetektoren byder på. Der er få farvede illustrationer undervejs. Bøgerne skal læses i rækkefølge
Andre bøger om samme emne
Prøv også læse bøgerne i serien "Mysterieklubben", hvor 1. bind er Mysterieklubben og det hemmelige rum eller serien "Karlsson & kat", hvor 1. bind er Spøgelser og spioner