Lektørudtalelse
Kort om bogen
Rangerne bliver samlet igen og tager til år 16 e.Kr.. for at redde Kristi liv. 3. del af tidsrejseserien "Dårlige tider" for læsere af science fiction-historier
Beskrivelse
Dwayne og Caroline venter barn, men Dwayne bliver kaldt til en opgave, som kræver brug af Maskinen. Sir Neal har ændret i tidslinjen, så den kristne tro er i fare. Teamet skal befri Jesus Kristus, som er blevet taget til fange sammen med de resterende unge jøder fra byen. Der venter dem en hård kamp mod romernes legioner. Samtidig er der en trussel mod Caroline, som i al hastværk bliver transporteret til Frankrig anno 1871, hvor krigen hærgede i Paris. En tid, hvor der var udgangsforbud og alle kampdygtige mænd var sendt i krig
Vurdering
Som i seriens 2. del Dårlige tider - blodrødt tidevand er omdrejningspunktet for handlingen Dwayne og Caroline, men hvor rangerne bliver samlet igen som et team. Tidsrejsen og de mange blodige kampe i romernes rige er ganske interessante, men teamets påvirkning af tiden bliver kun flygtigt beskrevet. Det er en forudsætning at have læst de to tidligere i serien
Andre bøger om samme emne
Der er flere science fiction-historier at hente i bøgerne fra "Science Fiction Cirklen" som Udenfor intet. Er man glad for tidsrejser, så kan man læse Rejsen til Skyway