Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Fra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati og racisme. Kort sagt, om verdens tilstand. For kulturelt og politisk interesserede læsere

Beskrivelse

41 samtaler mellem Rune Lykkeberg og internationale intellektuelle om verdens mange forskellige problemer og udfordringer. Der er interviews med personer som Thomas Piketty, Anthony Giddens, Chantal Mouffe, Shoshana Zuboff m.fl. De giver deres syn på, hvordan vi ændrer verden til det bedre. Rune Lykkeberg skaber den overordnede ramme for det, han kalder de "langsomme samtaler", der taler ind i "kollektivets intellektuelle arbejde". At vi skal bruge kollektivet er en del af bogens ramme

Vurdering

Interessant og alsidig udgivelse. Rune Lykkeberg har efterhånden skabt sig et stort navn i samfundsdebatterende kredse. Med denne bog breder han diskussionen ud til mange forskellige aspekter pga. bredden i emner og de mange forskellige interviewpersoner

Andre bøger om samme emne

Der findes mange politiske og samfundsorienterede samtale- og interviewbøger. Nogle nyere eksempler er Orbánland, Identitær og Farvelfærd, der har vidt forskellige politiske og ideologiske vinkler