Lektørudtalelse

Forfatter: Ingelise Blom Hansen

Kort om bogen

70 % af dig er vand. 70 % af jorden er vand. Vand kan være flydende, vand kan være frossent og vand kan være gas. Læs bogen og bliv klog på vand. Fra 9 år

Beskrivelse

Ny fagbog i serien "Fakta. Midi" fra forlaget Straarup & Co. Vand som fænomen behandles i 14 opslag. Vi læser om fersk- og saltvand, om vand i fast og flydende form, om vandets kredsløb og meget mere. Teksten henvender sig i du-form direkte til læseren. Hvert opslag er et kapitel, her er brødtekst, faktabokse og modeller trykt på de farvede illustrationer. I nogle kapitler er der små forsøg, som læserene kan lave. Der findes indholdsfortegnelse, stikordsregister og forslag til videre læsning, ligesom man også kan finde ideer til elevaktiviteter på forlagets hjemmeside. Bogen har lix 16

Vurdering

Det kan være svært at forklare, hvad vand er, og hvilken betydning det har. Det er her lykkedes, at forklare om de svære og nogle gange lidt abstrakte begreber, i forbindelse med vand, i et sprog, som de yngre læsere kan forstå. De valgte fotos og andre illustrationer giver god støtte til forklaringen og forståelsen af vandets væsen. En god bog til videbegærlige børn

Andre bøger om samme emne

Prøv den lidt lettere bog Is, eller eller en anden bog i samme serie fx Insekter