Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Bien Bibi bor på en eng, og må finde et nyt sted at bo, da mennesker bygger et hus lige der hvor bierne bor. For børn på 4-7 år

Beskrivelse

Bøgerne starter med et alment faktaopslag om dyret, og afsluttes med et faktaafsnit om henholdsvis at bygge insekthotel, farvernes betydning for kamæleoner og egernreder. I "Hvor kan Bibi bo" kommer bien ud af kurs, da den flygter. Bibi reddes af en pige, der tager hende med hjem i en have med insekthotel. I "Kalle elsker farver" vil kamæleonen have lov at udtrykke sig med farver. Kalle bliver angrebet af nogle dyr og skifter farve til rød. I " Katrine kan!" får det forsigtige egern hjælp af en sommerfugl. Forfatter/illustrator har også udgivet Herman hører til hos os!

Vurdering

De mættede farver, skiftende billedvinkler og den dynamiske tegnestil formidler de fiktive og identificerbare historier med mange detaljer i billeder og tekst. Historierne folder sig ud med pointer om kamæleonen, der vil hævde sin personlighed med farver og redder livet da han prøver. Ting tager tid for et lille egern når det er bange for at falde. Insekter som bierne har brug for en hjælpende hånd, når naturen fortrænges af huse og byer

Andre bøger om samme emne

Om en anden vild bi er der Vilde Bibbi. Om egern ved forårstid er der Forår i Grønneskov. Om kamæleoner er der fx Leon - ingen er pletfri