Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Kortfattet bog om sangs rolle og betydning fra vugge til grav. Udgivelsen er en del af fagbogsserien "Tænkepauser". For interesserede i musik- og kulturhistorie

Beskrivelse

Musikforskeren Lea Wierød Borčak kommer rundt om sangens betydning og rolle kulturelt, sprogligt og historisk. Over 50 sider beskrives sangens samlende rolle, og med referencer til både historie og populærkulturen, tegnes billedet af en kulturel og samfundsmæssig udtryksform. Sangens historie beskrives, samtidig med at dens mange udtryksformer forklares. Der fortælles om sangen rolle overfor børn og dens brug ved forskellige kulturelle lejligheder og begivenheder. Kirkesang, nationale budskaber under besættelsen, viser, sang til fodboldkampe, er eksempler på nogle af de nedslag der gøres i sangens forskellige funktioner og udtryk

Vurdering

Spændende kultur- og musikhistorisk indblik i sangen som kulturelt redskab og udtryksform. På trods af de relativt få sider, kommer bogen meget vidt omkring. Den giver et bredt indblik og springer meget i tid og kontekst, hvilket kan fremstå hektisk. Der er mange referencer og anekdotiske beskrivelser, der giver den et frisk udtryk

Andre bøger om samme emne

 Ballader, skæmt og skillingstryk og Fællessang og fællesskab er to eksempler på bøger der ligeledes omfatter sanges historie og kulturelle rolle