Lektørudtalelse
Kort om bogen
Hæsblæsende, humoristisk svensk roadtrip før - og måske efter dommedag. For læsere af feel good-romaner
Beskrivelse
Der er 12 dage til verden går under, da den rare, men meget lidt konventionelt kloge Johan kommer til afbryde hobbyastrofysikeren Petras selvmordsforsøg. De to slår sig sammen med den lillahårede 75-årige influencer Agnes, og herefter går det over stok og sten gennem Europa i autocamper for at få svar på presserende personlige spørgsmål inden dommedag rammer. Det kommer bl.a. til at involvere gamle kærester, forsvundne familiemedlemmer, Ban Ki-moon, Barack Obama, specialagenter, bjerggeder, maltesiske pasmyndigheder og ikke mindst västerbottensost! Opbygningen minder meget om forfatterens egen Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
Vurdering
Koncept og tone er genkendelige fra forfatterens tidligere bøger, hvilket sandsynligvis vil passe hans mange fans fortrinligt. På trods af den hektiske handling og finurlige karakterer føles specielt anden halvdel lidt kedelig, opremsende og usammenhængende
Andre bøger om samme emne
Af andre kendte svenske underholdningsforfattere i den humoristiske genre er der bl.a. Mikael Bergstrand med serien om de umage venner Göran og Yogi, der starter med Delhis smukkeste hænder og Fredrik Backman, der nok mest kendt for