Lektørudtalelse
Kort om bogen
Militærhistoriker Antony Beevor har skrevet denne bog om den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig i Rusland. Der trækkes på arkiver og nyeste forskning om emnet. Begivenhederne skildres i øjenhøjde gennem forskellige personers øjenvidneberetninger. For historieinteresserede
Beskrivelse
I perioden 1917 til 1921 var der borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917. Det russiske imperium under zarstyret, kollapsede og med bolsjevikkernes sejr i borgerkrigen, var Rusland totalt forvandlet. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA, England og flere europæiske lande blandede sig i konflikten. Via øjenvidneskildringer beskrives krigen, dets ofre og forandringerne. Vi ser fx begivenhederne gennem arbejderen i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et felthospital. Bogen er opbygget tidsmæssigt kronologisk i fire overordnede dele. Første del er om optakt og revolution. De næste tre dele er om forløbet af borgerkrigen. Bogen rummer illustrationer og kort til at visualisere krigens forløb
Vurdering
Vellykket værk, der fint kombinerer den militærhistoriske vinkel med øjenvidneskildringer. Kronologien er fint struktureret og giver historieformidlende tyngde. Dette underbygges af et flot sprog. Der findes en del bøger om emnet, men denne adskiller sig ved førnævnte kombination og brugen af ny forskning
Andre bøger om samme emne
Den russiske revolution og borgerkrigen og Ruslands undergang er eksempler på andre titler om emnet