Lektørudtalelse
Kort om bogen
Kort, poetisk og rå fortælling om kvinder i fire generationer, kronisk sygdom og barndommen. For læsere med interesse for nyere dansk litteratur
Beskrivelse
Jeg'et er en kvinde i 40'erne, som fortæller om sig selv og sin familie, særligt sin mor, mormor og tvillingedøtre. Både moren og mormoren har haft brystkræft, og truslen om sygdom lurer i baghovedet på jeg'et, der er bange for selv at blive syg og at give sygdommen videre til sine børn. Der er også en latent trussel om, at mønstre ikke kan brydes, men nedarves gennem generationer
Vurdering
En kort, intens og fængende fortælling, der beskrives som "en undersøgelse" og bevæger sig på kanten af prosa og poesi. Sætningerne er korte og præcise, ofte ikke mere end en linje lange, og der er næsten ingen kommaer. Bogen er fuld af sort humor, som passer til den korte sætningskonstruktion: "Nu får jeg min diskusprolaps. Lægen spørger: Er du faldet? Jeg siger: Jeg stod op af sengen"
Andre bøger om samme emne
Forfatteren debuterede med Øjets anatomi, der har samme korte, intense form. Tematisk kan bogen sammenlignes med Jeg foreslår at vi vågner, hvor hovedpersonen har brystkræft. Den sorte humor kan genfindes hos en forfatter som Stine Pilgaard