Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Med stor eventyrlyst rejser Kamilla til Tanzania med sin mand Nick. Mødet med landet og expat-miljøet bliver en stor omvæltning for hende. Romanen henvender sig til læsere med interesse for udstationeringer eller ulands-arbejde

Beskrivelse

Da Kamilla og Mick ankommer til Dar Es Salaam, er de begge opfyldte af eventyrlyst. Mick skal arbejde og som medfølgende ægtefælle indlemmes Kamilla i expat-miljøet. Hun oplever dog snart, at hun er unyttig, og hun kan heller ikke finde arbejde. Dette sender hende ud i nogle overvejelser om hvad hun fx skal stille op med sig selv i Tanzania. Hvilken rolle kan hun få? Annette Høegh har selv boet i Tanzania, og dette er hendes debutroman

Vurdering

En velskrevet fortælling om livet som ægtefælle for en udstationeret i et udviklingsland. Om hverdagene på godt og ondt, om varmen, kedsomheden og følelsen af at være overflødigt vedhæng, men også om kærligheden til den smukke natur og om selv at finde en meningsfuld plads. Læseren mærker tydeligt forfatterens personlige erfaringer med landet. Fortællingen kan forekomme en smule opremsende

Andre bøger om samme emne

 På kanten af asfalten omhandler også expat-livet i Afrika, men er ikke en roman. Den ældre roman Tak for turen, Saraya! har samme tema, dog med en kristen vinkel