Lektørudtalelse
Kort om bogen
Randall Morgan og David Pearson har muligvis fundet nøglen til at bekæmpe den ondskab, som har inficeret verden. Men kan Randall slå til, når det er hans egen søn Billy, der er en del af problematikken? Gys, tilsat science fiction-elementer, til voksne læsere. Oplagt til Stephen King-læsere
Beskrivelse
Randall og David finder, i deres flugt fra de inficerede børn, frem til et militært forskningscenter i Maryland, hvor de håber på at forskerne kan hjælpe dem med et middel mod dét, der har inficeret børnene. Men hvordan vil Randall reagere, når hans søns overlevelse bliver en del af ligningen? "Den sidste dråbe" er afslutningen på "Udhængt"-trilogien, de to første bind er Udhængt og Dødens dal
Vurdering
En plotdrevet og underholdende gyser. Stemningen er fin, og fortællingen er på mange måde leveret som en postapokalyptisk Hollywood-film. Der er smæk for skillingen. Det er en ægte pageturner med et enkelt og effektiv sprogbrug, og flere steder er der ægte gru. Man bør læse de to første bind i trilogien først
Andre bøger om samme emne
Der er et tydeligt slægtskab med en forfatter som Stephen King - læs eksempelvis en nyere King-roman som Puls eller en dansk gyser som Rakelsminde