Lektørudtalelse
Kort om bogen
Bliv helt klar til VM 2022 med denne håndbog. For fodboldfans og følgere af det danske landshold, fra omkring 8-14 år. Kan selvlæses fra ca. 10 år
Beskrivelse
Faktabog om - og optakt til - VM i herrefodbold 2022. I bogens første del kan du læse interviews med vores spillere, blandt andet Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Joakim Mæhle. I bogen kan man også møde nogle af de øvrige VM-favoritter og de største profiler lige nu, ligesom du kan læse om vores nationalsang og de andre sange, vi forbinder med fodbold. VM afholdes i år i Qatar, og i bogen kan du blive lidt klogere på den kritik, der har været i den forbindelse, samt læse om de forskellige stadioner, der skal spilles på. Bagerst kampprogram og quiz, forrest indholdsfortegnelse. Udgivet i samarbejde med DBU
Vurdering
En sand skatkiste for alle unge fodboldfans. Bogen er indbydende og underholdende, med masser af flotte fotos og spændende fakta, som du kan imponere din far, din lærer og dine venner med. Bogen er let at læse, for selvom der er en del tekst, så består den mest af mindre tekststykker, fx interviews og faktabokse
Andre bøger om samme emne
Der findes en del letlæste bøger om de forskellige spillere, som du også med fordel kan læse op på inden VM, fx Joakim Mæhle, Virgil van Dijk og Læs med landsholdet og Simon Kjær. I EM 2020 handler det om EM i 2021, men mange billeder og informationer går igen. De to bøger ligner hinanden