Lektørudtalelse
Kort om bogen
Irena arbejder officielt på socialkontoret i Warszawa, men benytter sine forbindelser til at smugle mad og medicin ind i den jødiske ghetto, hvor også hendes store kærlighed Adam er interneret. En spændende historisk roman for læsere af autentiske beretninger om 2. verdenskrig
Beskrivelse
Irena arbejder på socialkontoret i Warszawa, da Polen bliver besat af tyskerne. Hendes opgave er at hjælpe trængte familier og forældreløse børn, men da tyskerne opretter en ghetto til byens jøder, vælger hun at hjælpe med at smugle mad og medicin ind. Da tyskerne begynder at "evakuere" jøderne til lejre udenfor byen, hjælper hun med at smugle børn og voksne ud, og snart er hun et del af et større undergrundsnetværk. Da hun bliver taget af tyskerne, kan det potentielt få store konsekvenser for rigtig mange mennesker, også hendes store kærlighed Adam, der er jøde. Bogen er en del af serien: "Historiens enestående kvinder"
Vurdering
Fint skrevet roman, der giver et godt indblik i det arbejde mange tusinde almindelige mennesker udførte bag tyskernes ryg under 2. verdenskrig. Forsiden med kvinden i den røde kjole leder tankerne hen på filmatiseringen af "Schindlers liste". Serien, som bogen er en del af, er et interessant forsøg på at give plads til de mange glemte kvinder gennem historien
Andre bøger om samme emne
En anden biografisk roman i samme serie er Arkitekten fra New York, og Bibliotekaren fra Auschwitz også er oplagt pga. emnet