Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog om dyrenes rekorder til deres olympiade i 12 forskellige discipliner. For 4-6-årige

Beskrivelse

En af disciplinerne er dykning er, hvor en småhovedet hval, en blåfodet sule og en sydlig søelefant er de dygtigste, og vinderen er den småhovedede hval, som kan dykke ned til 3300 meters dybde. De andre discipliner er sprint, vægtløftning og længdespring samt migrantmaraton, som en arktisk terne vinder, fordi den flyver 96000 kilometer på et år. I boksning stiller den grå kænguru op ligesom den brune hare og knælerrejen. Der er også bl.a. højdespring, svømning og rappelling, som vindes af bjerggeden. Og redskabsgymnastik som vindes af gibbonaben, der kan springe 12 meter i et enkelt spring. Forfatter Carron Brown har også udgivet Hvad gemmer sig under sneen?

Vurdering

En flot og kulørt bog med fakta og dynamisk tegnede dyr. Der er et vist humør over illustrationerne og en kæk og frisk tone i teksten om rekorderne

Andre bøger om samme emne

Dyrene afholder også sportslege i Dyrenes Lege, og der er de vildeste verdensmesterskaber i Og vinderen er