Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Daniel og hans familie flytter til Snorkstrup. En lille by på landet langt væk fra storbyens stress og jag. Men det skal hurtigt vise sig, at der langt fra er fredeligt på landet. For de er knap nok ankommet til Snorkstrup, før de står anklaget for kriminalitet, de intet kender til. Men heldigvis bor de sammen med en elg, som er lige så meget mand som elg. For børn fra 9 år

Beskrivelse

Den Mandige Elg er kendt blandt de fleste børn fra YouTube. Der er efterhånden udkommet en del bøger baseret på hans univers. Især lette bøger men også mere tekstrige bøger som denne, hvor vi følger Daniel og hans familie, der flytter til Snorkstrup, og pludselig er oppe imod skolens værste bøller, den mest kriminelle mand i Snorkstrup og Danmarks mest berygtede rockerbande

Vurdering

Det er en sjov bog med masser af handling og gakkede indfald. En god læseoplevelse for børn, der er vilde med humoren i YouTube-universet

Andre bøger om samme emne

Er man vild med denne bog, vil man også være glad for første bog i serien, Den Mandige Elg - en elgtastisk sommerferie. Ligeledes vil man også kunne lide sjove bøger med andre YouTube-stjerner. Det kunne være titlerne Bamser, bomber og brødristere og Bubbi i vildmarken