Lektørudtalelse
Kort om bogen
Gå på opdagelse i Dinokøbing, hvor der er travlhed, og det vrimler med søde dinosaurer. Sjov findebog for 3-5-årige
Beskrivelse
Findebog om Dinokøbing, hvor dinosaurerne har travlt forskellige steder i byen. Kom med i dinodagplejen, hvor dinoungerne leger og laver narrestreger. Tag på markedsdag med boder eller til stranden, hvor dinoerne nyder varmen og vandet. Find dinoer, når de besøger kunstmuseet, er i cirkus og tivoli. Bogen har otte dobbeltopslag med papsider. På hvert opslag er der en kort introduktion til situationen og opgaver, hvor man kan finde og tælle et bestemt antal ting og dinosaurer i billedet. Joachim Krause har udgivet en del findebøger, senest Julevrimmel
Vurdering
Finde- og myldrebøger er et hit. Dinosaurer er et hit. Her er en farvestrålende findebog med søde dinoer og i en humoristisk tone. Stemning og sværhedsgrad er magen til Krauses øvrige findebøger
Andre bøger om samme emne
Andre myldrebøger med dinosaurer er fx Væk i vrimlen - dinosaurer, Kig & find i Dinolandet og 1001 ting at finde - dinosaurer