Lektørudtalelse
Kort om bogen
Erindringer af Chelsea Manning, tidligere amerikansk soldat, whistleblower og en af de vigtigste aktivister i den digitale tidsalder. Henvender sig til læsere af biografier om informationsfrihed, politik og menneskerettigheder
Beskrivelse
Bogens titel henviser til tekstfilen "Readme" som indeholder data og viden af historisk betydning om krigene i Irak og Afghanistan. Chelsea Manning f. 1987 skriver, at beslutningen om at tage disse filer hjem til Amerika og uploade dem til den brede offentlighed, var bare én beslutning blandt andre. "Jeg voksede i høj grad op på internettet og blev i hæren trænet til at være efterretningsanalytiker" skriver Manning og beretter om sin opvækst i den konservative sydstatsby Oklahoma i en dysfunktionel familie med alkoholiserede forældre, sin indre kamp med kønsdysfori og seksualitet, henvendelsen til hvervekontoret i 2007, efter faderens anbefaling, læk af hemmeligstemplede militærdokumenter i 2010, domfældelsen og præsident Barack Obamas benådning i 2017, hvor hun blev løsladt
Vurdering
Erindringerne fra soldaten, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, og som kommer tilbage til USA med hemmeligstemplede militærdokumenter, vil være spændende læsning for mange. Historien om en whistleblower som springer ud som transkvinde mens retssagen kører for fuld offentlighed i USA, vil for mange stå som en uomgængelig livsberetning
Andre bøger om samme emne
Af tilsvarende titler findes: I offentlighedens tjeneste og Overvåget