Lektørudtalelse
Kort om bogen
Flot og indbydende kogebog og præsentation af Ruths Hotel, historisk såvel som kulinarisk. Inspiration for dygtige amatører og ambitiøse kokke eller bladrebog for foodies
Beskrivelse
Det er køkkenchefen på det eksklusive Ruths Hotel i Skagen, Jack Cramer, der står bag dette værk, der byder på opskrifter på mad, der serveres på Ruths Hotel og Restaurant Okê. Desuden skildres restaurantens historie, ligesom læseren får et indblik i de tanker og ambitioner, der ligger bag driften og udviklingen af dette velrenommerede sted. Forrest indholdsfortegnelse, samt forord ved fem forskellige bidragsydere, bl.a. Michel Michaud. Fotos ved Jesper Rais
Vurdering
Stor, indbydende og appetitvækkende coffee-table bog, med stemningsfulde og smukke fotografier af især anretninger, men også af menneskene, bygningerne og naturen omkring Ruths Hotel. Det er gastronomi på højt niveau, og nok ikke en bog, som mange vil vælge at lave mad efter, men med bogen i hånden får læseren en sanselig bladre-oplevelse og herlig appetitvækker på de eksklusive menuer, man finder på Danmarks top
Andre bøger om samme emne
Kedeligt var det ikke byder på både spændende og underholdende læsning om hotellets historie. I Bogen om badehoteller præsenteres Ruths Hotel sammen med en række andre danske badehoteller; her medtages dog kun enkelte opskrifter