Lektørudtalelse
Kort om bogen
Henry og Ofelia har været på en ny magisk mission i eventyrland. Sammen med Isak har de denne gang taget kampen op mod en sort hæslig drage. For 9-11-årige
Beskrivelse
Tredje og fjerde del i serien "Henry og det magiske atlas". I Henrys have står en gammel campingvogn. Henry har en hule i campingvognen sammen med sin bedste ven Ofelia. En dag finder de en gammel pil og et atlas. Det viser sig at være et magisk atlas. For der, hvor pilen rammer, flyver campingvognen hen, og med et er Henry og Ofelia indblandet i kampe på liv og død. I tredje del tager de kampen op mod en kæmpe drage og i fjerde del kæmper de under vandet mod blæksprutter. Bøgerne har lix 11-13 og er i hardcover
Vurdering
Som de to første i serien kommer man ud på en spændende tidsrejse med masser af action, spænding og højt tempo. Illustrationerne er farverige tegninger, som meget fint understøtter både handling og stemning i bøgerne. Bøgerne kan læses uafhængig af hinanden
Andre bøger om samme emne
Det er oplagt at læse de to første i serien Isens krystal og Den gyldne kugle