Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Ville du dræbe én person, hvis du kunne redde en milliard? Det valg står Nate Lovejoy overfor. For dem, der elsker en tempofyldt thriller fuld af drejninger

Beskrivelse

Nate Lovejoy har trukket sig tilbage som advokat og er nu hjemmegående far med sine to små døtre. Hans kone Jenny er en hamrende dygtig stjerneadvokat. Måske lidt for dygtig? Pludselig bliver Nate kidnappet af en hemmelig sammenslutning, og de tager ham med til en luksusvilla. Lederen, Vanslow DeGange, hævder at kende fremtiden. Han har forudset, at en milliard mennesker kan dø - medmindre Nate skrider til handling. DeGange hævder at det, der vil sætte gang i den store katastrofe, er en retssag mod det største energiselskab i Virginia. En sag, der føres af Nates kone. Nate og Jenny står overfor en kæmpe udfordring, der vil ændre deres liv. Og hvad er det her? Er det sandheden? Er det en psykisk syg mands tankespind? Er det deep fake, og hvordan skal de kunne skelne? Skal de bare stikke af og gå under jorden? Nate får færten af, at energiselskabet har gang i et svindelnummer, og det ser desværre ud til at DeGange virkelig kan forudse fremtiden. En milliard mennesker kan virkelig risikere at dø og måske er Nate den, der kan redde dem. Men er han klar til at dræbe én, for at redde en milliard?

Vurdering

Vanvittig spændende thriller. Hver gang man tror, at nu kan tingene ikke bliver vildere, så gør de det. En rigtig pageturner

Andre bøger om samme emne

En anden krimi, hvor en stor del af Jordens befolkning er i fare er Inferno