Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Hovgaard

Kort om bogen

Tyve korte noveller, der på fabulerende og realistisk vis afspejler forfatterens betragtninger om det at være kvinde, mor og sårbar. For novellelæsere

Beskrivelse

De tyve noveller skifter mellem at bringe nymfer, elverfolk og forfatteren selv i spil, når der tegnes et billede af en kvindes liv og vilkår. Som novellerne folder sig ud, træder Emma Elver Wolff dog mere frem i personlige fortællinger og refleksioner over livet som kunstner, mor og den allestedsnærværende spiseforstyrrelse

Vurdering

En velskrevet novellesamling, hvor Emma Elver Wolff skriver med masser af bid, glimt i øjet og et nærvær, der tydeliggør en stærk selvbevidsthed og identitet. Det er en hyldest til livet på trods af alt det, der er svært, og det skrives med et sikkert blik for både fantasi og virkelighed

Andre bøger om samme emne

En mere direkte og skarp selvudlevelse uden omsvøb mestres af Tove Ditlevsen, eksempelvis med novellesamlingen Samlede noveller eller hendes biografi Gift