Lektørudtalelse
Kort om bogen
Jakob og Nejkob er meget forskellige. Jakob siger ja til alt, og Nejkob siger nej til alt. Kan de så være venner? Sjov billedbog for børn fra 3-6 år
Beskrivelse
Jakob og Nejkob bor sammen i et hus. De er gode venner, men meget forskellige. Jakob siger altid "ja", mens Nejkob siger "nej" til alt. En dag bliver Nejkob træt af Jakobs larm og mange ting, så de får hver deres hus. Så begynder Jakob at kede sig. Han finder en måde at lokke Nejkob med ud på en køretur, hvor de får stjålet deres bil af en tyv og bliver spist af en krokodille, fordi Jakob siger "ja" til at blive ædt. Heldigvis finder de en vej ud af problemerne, og pludselig kan Nejkob sige "ja". Anden udgave af Jakob og Nejkob af norske Kari Stai med ny oversættelse af Lisette Agerbo Holm. Der er planlagt en efterfølger til bogen
Vurdering
Skør og humoristisk fortælling om et umage par, der trods deres modsætninger passer godt sammen. Der kommer mange sjove episoder ud af at sige "ja" hele tiden, og det er skægt med Nejkob som modpol til ja-sigeren Jakob. Billedsiden er cool og retro med rene linjer, mange former og en fin, afdæmpet farvekombination
Andre bøger om samme emne
Illustrationerne er de samme som i førsteudgaven, men teksten er ændret en smule til et lidt mere moderne sprog, uden at det gør den store forskel. En anden billedbog om modsætninger er fx Indsigt - udsyn