Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Det kræver mod at åbne sig for et andet menneske - mon Maya tør? Romantisk bog om Jack og Maya, der danner en pagt om ikke at blive forelskede, men som måske alligevel falder for hinanden. For unge voksne læsere af kærlighedsromaner

Beskrivelse

Maya skriver på en ph.d. i kønsstudier og emmer af selvstændighed - hun mangler bestemt ikke en mand. Jack er universitetets sportshelt og en mester i at designe apps og score kvinder. Eller det er i hvert fald, hvad de tror om hinanden. Da de mødes til en fest et par år efter og beslutter sig for at gifte sig proforma, så Jack kan blive i England og Maya ikke skal bo alene i den lejlighed, hun har arvet efter sin fraværende far, bliver de udfordret på deres synspunkter om hinanden og dem selv

Vurdering

Det er en sød romantisk fortælling, hvor kærligheden langsomt bygges op mellem de to hovedpersoner, der er tvunget til at leve med hinanden. Historien minder meget om filmen "Green card", som de fleste, der var unge i 90'erne har set, men i en opdateret udgave

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse Roadtrip eller Den spanske kærlighedsaffære, hvis man gerne vil læse mere i genren slow burn romance, hvor kærligheden opbygges langsomt