Lektørudtalelse
Kort om bogen
En krig er en konflikt med våben. Danmark har gennem historien været med i mange krige, og lige nu er der krige forskellige steder i verden. Denne bog fortæller om de forskellige typer af krige, reglerne for krige og de forskellige typer af soldater. Fra 9 år
Beskrivelse
Rusland og Ukraine er i krig. En krig som har påvirket alle danskeres hverdag. Men hvad er krig egentlig? Det kan du læse meget mere om i denne fagbog i serien "Fakta 4". Emnerne præsenteres over opslag af to sider hvor den ene halvdel er tekst og den anden en blanding af helsides fotos, faktabokse, links til yderligere fordybelse og kortmaterialer. Til bogen kan der frit hentes elevopgaver
Vurdering
Det er en virkelig god fagbog om krig. Bogen kommer flot rundt om sit emne og er et godt udgangspunkt for en skoleopgave om krig
Andre bøger om samme emne
Du kan læse mere om bogens forskellige emner i titler som 2. verdenskrig og Vilde våben eller lidt sværere titler som Danmarks krige og Børn og krig