Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Grundskolens fag "madkundskab" er så meget mere end blot at lære at lave mad efter en opskrift. Det er snarere en dannelsesrejse, som udvikler eleverne menneskeligt, samt lærer dem at tænke madfagligt. For grundskolens undervisere i madkundskab

Beskrivelse

Denne bog har fokus på faget madkundskab og giver lyst til at udvikle egen undervisningspraksis i faget, hvor man eksperimenterer med fødevarer ikke blot for at lave mad, men snarere for at eksperimentere med smage og fødevarer og dermed mærke livet og livsglæden. Den udgivelse indgår i serien "Pædagogisk rækkevidde", som omhandler forskellige pædagogiske emner med relation til grundskolen, og som er i lommeformat og derfor overkommelige at læse i et presset arbejdsliv

Vurdering

Det er en af de udgivelser, som nærmest læser sig selv. Forfatterens begejstring for faget madkundskab kan spores gennem hele bogen. En begejstring som smitter læseren og giver lyst til at undervise i madkundskab for livet

Andre bøger om samme emne

Vil du fordybe dig yderligere i emnet, har forfatteren også skrevet bøgerne Madkundskab og Madkundskabsundervisning, som begge kan varmt anbefales. Ligeledes kan titlen Eksperimenter i madkundskab anbefales