Lektørudtalelse
Kort om bogen
Mød løvespøgelset Tari, skyen Frey og bogen Smukke i denne samling af LGBTQ+ eventyr. Til højtlæsning for børn fra 6-10 år
Beskrivelse
12 nyskrevne eventyr, som beskrives som den første samling af LGBTQ+ eventyr. Eventyrene kredser om de følelser og tanker, som børn kan gå rundt med, som fx at føle sig anderledes som skyen, der ikke bryder sig om at flyve højt, eller at være trist, som drengen med de smukke våde øjne. Eventyrene præsenterer hver især forskellige LGBTQ+ karakterer og relationer, som fx at have to fædre og en mor, have to mødre/to fædre, være transkønnet, pan- eller biromantisk. Alle eventyr afsluttes med en morale. Med illustrationer og forord, hvor baggrunden for bogen forklares. Frederik Villads er manuskriptforfatter og dramatiker
Vurdering
Unik og nyskabende samling af eventyr med tydelige moraler, der udover at kredse om emner som at føle sig anderledes og at tro på sig selv, introducerer et bredt udsnit af LGBTQ+ personer og relationer. Sproget er lidt tungt, og historierne drukner en anelse i moralerne
Andre bøger om samme emne
Der udkommer flere og flere børnebøger med LGBTQ+ karakterer, som fx Miss Nelly i "