Lektørudtalelse
Kort om bogen
Lær at forstå og reagere på universets tegn og bliv din egen bedste rådgiver.Til spirituelt interesserede
Beskrivelse
Udover at være en personlig historie indeholder bogen en række redskaber og indsigter til større selvforståelse og udvikling. Bogens 1. del er den mest teoretiske med indblik i energi, kvantefysik og hjernebølger. Del 2 beskæftiger sig med typer af tegn og tydningsmuligheder og del 3 med overskriften "Tro" handler om hvordan man øver sig i brugen af klarsyn, klarhørelse, klarfølelse og klarviden. Bogen afsluttes med en spirituel ordbog og litteraturliste. Forfatteren, der i dag er chef i Aller Media er uddannet i såvel retorik fra KU som indenfor clairvoyance og trance. Hun er desuden kendt fra TV2s program "Sommerdrømme" og har tidligere udgivet bogen Du skal turde elske først
Vurdering
Velformuleret og meget engageret lille guide til at træffe de rette livsvalg på et spirituelt grundlag. Den spirituelle ordbog vurderes at kunne være til stor nytte for novicer inden for området og den fyldige litteraturliste, der er kapitelopdelt, er meget velegnet, hvis man ønsker at gå videre og fordybe sig yderligere i nogle af de mange aspekter bogen tager op
Andre bøger om samme emne
Af nyere bøger omkring spirituel udvikling kan bl.a. nævnes Alt det, vi ikke ser fra 2023 og Rikke Hertz forfatterskab heriblandt Energi