Lektørudtalelse

Forfatter: Iben Jakobsen

Kort om bogen

Smittede hærger i en blodrus og spreder død og ødelæggelse. Politimanden Erik har ét mål: at finde sin kone og datter inden det er for sent. For fans af zombiehistorier og dystopiske thrillere

Beskrivelse

En virus spreder sig i Sverige og gør de smittede aggressive med panik, ødelæggelse og død som følger. Historien følger politimand Erik Andersson, der desperat vil hen til sin kone og datter, samt kampsportsfighteren Pontus, der oplever udbruddet på nært hold. Første bog i en serie, hvor der hidtil er kommet 5 på svensk

Vurdering

Der bliver aldrig sagt zombie, men det er klassisk actionfyldt horror om folk der går amok, når de bliver bidt og skal skydes i hovedet for at stoppe igen. Vi følger Erik og sidenhen hans kollega Karin samt konen Lotta og Pontus. Historien mister konstant momentum, når action og handling afbrydes for at give en længere baggrundshistorie eller detaljer om alt fra bilmærker til tjenestevåben, mens persongalleriet aldrig bliver et man holder af. Bogen bliver en anelse kontroversiel hen mod slutningen, hvor der luftes konspirationsteorier omkring vacciner, hvilket ikke vil falde i alles smag

Andre bøger om samme emne

Der er flere virusudbrud i Patrick Leis' "Necrodemic"-serie, samt Den første og World war z