Lektørudtalelse
Kort om bogen
En ny slags spire dumper ned blandt natskyggebørnene, og snart har de fået sig et ret usædvanligt kæledyr. Er det en kartøffel eller en kattehale? Og er det farligt? Spændende og magisk højtlæsning for ca. 4-7-årige
Beskrivelse
Tvillingerne Datura og Brugman bor i kartoffelbedet og hygger sig i regnvejr. Men så dumper en ny spire ned, og den vokser til en stor ny slags plante. De kalder den Kartøffel, men da den vokser sig meget stor og pelset får de besked på at finde dens rigtige familie. Sammen begiver de tre sig afsted ud i verden, forbi mange forskellige planter og blomster, inden de finder Kattehalens familie. Og får et nyt kæledyr med hjem. Illustreret af forfatteren. Den første bog i serien er En bittersød dag
Vurdering
Meget smukt illustreret eventyr om venskab og familie. De flotte akvareller er bærende for den magiske og spændende historie om de små væsner der måske, måske ikke, også lever ude i din have
Andre bøger om samme emne
Andre magiske planteuniverser er fx Josefine jordbærfe - en solstrålehistorie og Puttes eventyr i blåbærskoven (Ved Kina Bodenhoff)