Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Liberty Skovgaard

Kort om bogen

At være forælder i dag er ikke en let opgave. Der synes at være et krav om at præstere, at gøre det rigtige, at være perfekt. Dét gør forfatteren op med i denne bog ved at understrege, at det er okay at være "god nok". Fagbog, som alle forældre bør læse

Beskrivelse

Forfatteren er professor og psykolog, og behandler i denne bog paradokset i, at forældre i dag aldrig har været mere vidende, ambitiøse og engagerede i deres børn, samtidig med at de aldrig har været så usikre på forældreskabet. Bogens pointe er, at forældre faktisk gør det godt, og at de bør sænke skuldrene lidt og hvile i, at deres måde at opdrage deres barn på er "nok", men ikke "perfekt" - for det er faktisk det bedste for både voksen og barn

Vurdering

Bogen rammer lige ned i en stigende tendens i samtiden - præstations- og perfekthedskulturen - set fra forældrerens synspunkt. Bogen er velskrevet og let at læse, og den er både underbygget af faglige argumenter og personlige eksempler fra forfatterens liv, som gør den vedkommende at læse

Andre bøger om samme emne

 Slap bare af! opfordrer også til et mindre perfekt forældreskab, men ellers er der ikke mange fagbøger om emnet til forældre. Når det aldrig er godt nok er en guide til børn, der presses af at præstere perfekt