Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Der findes mange forskellige broer i verden, og i denne billedbog kan du se nogle af dem. For børn fra ca. 3-6 år

Beskrivelse

Broer kan være høje eller lave, buede eller lige, nye eller gamle. Men alle broer har en ting til fælles - de forbinder mennesker, byer og lande. Ja, der er endda broer, der forbinder kontinenter. Nogle af de kendte broer, vi møder i denne bog, er fx Golden Gate Bridge, Tower Bridge og Monets bro. I alt præsenteres 21 broer fra hele verden.Hver bro har sit opslag og bagerst i bogen er der flere fakta om hver enkelt bro. Gennemillustreret af forfatteren

Vurdering

En fin og anderledes billedbog til de børn, der er meget optagede af broer. Illustrationerne er kunstneriske og farverige

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke mange billedbøger om broer, men der findes dog Billy Beck, arkitekt og Broen, der mest fokuserer på fællesskabet