Lektørudtalelse
Kort om bogen
I jagten på sine forældre er pigen Sarin kommet til magikernes by Nordheim. Sarins mor har evner for magi, så der er stor chance for, at de kan finde hende her. Men der ligger fjender på lur over alt. Fantasy for læsere fra 8 år
Beskrivelse
De tre sidste bøger i "Sarin-serien" kommer her i en ny-illustreret version. Sarin leder efter sine biologiske forældre, som den onde kejser har taget til fange. Overalt er der fjender, drabelige orker og magiske væsner. Men heldigvis har Sarin arvet nogle af sine forældres magiske evner. Peter Snejbjerg har tegnet illustrationerne til genudgivelserne
Vurdering
Fantasy-serien om Sarin er her næsten 20 år efter sin første udgivelse stadig en god læseoplevelse for børn. Serien fortjener derfor også en opdatering med nye, indbydende illustrationer, som giver lyst til at læse bøgerne. Er du til fantasy, magiske væsner og det godes kamp mod det onde. Så er dette serien for dig. Bøgerne bør læses i rækkefølge
Andre bøger om samme emne
En anden god fantasy-serie, som næsten lige er blevet genudgivet er Josefine Ottesens "Drageherren". Det kan også anbefales at læse forfatterens serie "Briana", der starter med Orkerne angriber