Lektørudtalelse
Kort om bogen
Den standhaftige tinsoldat og fem andre eventyr samlet i en smukt illustreret bog. Højtlæsning fra 6 år
Beskrivelse
De 6 velkendte eventyr: Den grimme ælling, Prinsessen på ærten, Fyrtøjet, Tommelise, Klods Hans og Den standhaftige tinsoldat er her sprogligt nybearbejdet af Zakiya Ajmi, som er kendt fra mange børne- og ungdomsbøger, fx Spørg mig om alt. Bogen er gennemillustreret i douce farver, og illustratoren kendes fx fra Onduleret
Vurdering
En meget smuk eventyrbog, hvor den sproglige bearbejdning er lykkedes, så sprogtonen er bevaret samtidig med, at teksten er let at forstå for nutidens læsere. Eventyrene har beholdt deres pointer og stemninger, og de meget fine illustrationer spiller sammen med teksten
Andre bøger om samme emne
Af de utallige udgaver af H.C. Andersens eventyr kan man fx nævne Den store H.C. Andersen eventyrbog og Børnenes eventyr - H.C. Andersen, som er andre nyere HCA-udgaver med nye illustrationer