Lektørudtalelse

Forfatter: Saga Laybourn

Kort om bogen

Irma skal købe ind sammen med far. Irma vil have slik. Far siger nej. Men så er de med i en konkurrence. Mon man kan vinde slik? Letlæsning for 6-8-årige

Beskrivelse

I "Irma får ti kilo slik" vil Irma og mor have slik. Masser af slik. Far er kedelig og siger nej. Men da Irma vinder det i en konkurrence, bliver mor glad, og far bliver sur. I "Ib på hospitalet" keder Ibs far sig i sengen, så de går på opdagelse på hospitalet sammen. Men så bliver sygeplejersken Asta sur. Bøgerne har lix 4-5 og lettal 11-12 og er en del af serien "Lydret. [3]" og henholdsvis serien om "Irma" og serien om "Ib". Der kan hentes elevopgaver på forlagets hjemmeside

Vurdering

To bøger om børn, der ikke er sådan helt artige. Alle børn kan sætte sig ind i, hvor kedeligt det er, når de ikke må få is eller udforske deres omgivelser. Bøgernes illustrationer understøtter læsningen og bidrager til at gøre handlingen mere levende

Andre bøger om samme emne

Du kan læse mere om børn, der vil have slik, i Vera må få slik og Lui har det luksus. Om at være på sygehuset findes Nora og ulykken og Lasse leger Tarzan