Lektørudtalelse

Forfatter: Kamilla Ane Petersen

Kort om bogen

Sanselig og stemningsfuld digtsamling med havet og kroppe som omdrejningspunkter. Til læsere med interesse for velskreven dansk lyrik

Beskrivelse

En unavngiven jeg-fortæller beskriver to sideløbende møder: Mødet med havet omkring København og mødet med og indtagelsen af kønshormonet testosteron. Desuden beskrives møder med personer, hvoraf langt de fleste omtales ved første bogstav i deres navn. Seksualitet, herunder biseksualitet, og forholdet til ens egen og andres kroppe er ligeledes temaer i digtsamlingen

Vurdering

Virkelig fin digtsamling, hvor havet omkring København både ophæver, men også fremhæver menneskekroppe. Måden hvorpå seksualitet behandles som emne samt de kropslige processer ved indtagelse af testosteron er enorm fin, og giver et godt indblik i følelsen af at leve i en krop i forandring. Digtsamlingen skifter i udtryksform og går anderledes til digtning end i mange andre digtsamlinger, i og med, at teksterne har forskellige former og ikke bare den gængse digtform. Dette underbygger jeg-fortællerens kropslige forvandling

Andre bøger om samme emne

Overvejelser om testosterons påvirkning af kroppen tages også op i Testo junkie. Er man mere til de dvælende og sansefulde passager er Emma Emma et godt bud på en bog, der ligeledes omhandler seksualitet og har samme rolige, dvælende tempo