Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Bechmann

Kort om bogen

Inspireret af virkelige fund fra Danmarks jernalder fortælles om høvdingesønnen Aslak og fyrstesønnen Isulf, hvis skæbner tørner sammen på slagmarkens blodige skueplads. Om magt, halfyrster, blodhævn, alliancer og dagliglivets gang. For læsere af historiske romaner

Beskrivelse

Inspireret af gravfundet "Fyrsten fra Ishøj" og dennes voldsomme død, fortælles der om 200-tallets Danmark og tidens genstande, handel og begivenheder, Høvdingesønnen Aslak flygter fra Hedeland på Sjælland til Gudme, da den magtbegærlige fyrst Rethar tilraner sig landsbyens jorde. Aslak lider en tung skæbne, og sværger hævn over Rethar, men får senere voksende indflydelse gennem sit idérige virke som smed. Rethars tvillingesønner Isulf og Roar har med tiden udviklet Hedeland som fyrstendømme. Isulf trænes som hærfører i Romerriget, og i et sidste skæbneslag mod den kurlandske hær får han brug for sine strategiske evner. Sidst i bogen findes en liste over vigtigste personnavne i romanen. Forfatteren er videnskabsjournalist, dette er hans skønlitterære debut

Vurdering

Lang roman med mange sidespor fyldt med dels spænding, intriger og drama samt detaljerige beskrivelser af hverdagsliv. Bogen vidner om omfattende research, og efter en lidt langsom start, kommer der efterhånden mere fart over handlingen

Andre bøger om samme emne

Der findes få romaner for voksne om dansk jernalder, men læs fx Sune, fyrstesøn og oprører eller fagbogen Danmark om de første 1000 år af Danmarks historie