Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Ahmann Jardir og Arlen Bales kamp har kastet dem ud i afgrunden, og de er begge forsvundet. Det efterlader kranietronen tom, og interne magtkampe truer freden mellem mennesker. Imens vokser dæmonerne i styrke. Har en splittet menneskehed en chance mod dæmonerne? For læsere af episk fantasy, fra 14 år

Beskrivelse

Bog 4 og 5, der afslutter serien "Dæmoncyklussen". I "Kranietronen" er der kamp om tronen og Inevera må finde en måde at forhindre en splittelse af det krasianske folk. I nord kæmper Leesha og Rojer for at skabe en alliance mod krasianerne inden det er for sent. Uden Jardirs ledelse, går krasianerne deres egen veje, og glemmer den egentlig grund til invasionen: At samle folk til Sharuk Ka, den endelige krig mod dæmonerne. I "Kernen" fortsætter magtkampene, der ender i voldsomme blodsudgydelser. De mange hovedpersoners skæbner flettes sammen på uventede måder. Renna, Jardir, Arlen og deres følge vil rejse ned i dæmonernes rige og finde Dronningen før hendes æg klækker. En rejse, de ikke regner med at vende tilbage fra

Vurdering

Bøgernes univers er gennemtænkt og der er mange beskrivelser af kultur, sprog og magiens indre logik. Man følger de mange forskellige hovedpersoner, der kæmper hver deres kampe, og karakterer og univers føles levende

Andre bøger om samme emne

Serien "Witcheren", hvor 1 bind er Det sidste ønske, er en anden serie, hvor magi, dæmoner og magtkampe er omdrejningspunktet