Lektørudtalelse
Kort om bogen
Kawaii er et japansk udtryk for ting, der er nuttede. Du kender sikkert Hello Kitty og Pikachu. Her kan du læse om de kendte figurer og en masse andet kawaii. Letlæst fagbog for 8-11-årige
Beskrivelse
"Kawaii" giver eksempler på og beskriver det japanske kulturbegreb kawaii. Der er kendte figurer, maskotter, mad, tøj og en beskrivelser af, hvad det er, der gør det alt sammen kawaii. Bogen har lix 21 og er en del af serierne "Fakta 3" og "Dig og din verden". Der kan hentes gratis opgaver til bogen på forlagets hjemmeside. Forrest i bogen er en indholdsfortegnelse. Hvert opslag har et emne og overskrift med tekst og illustration. Bagerst i bogen er der et stikordsregister og forslag til videre læsning om kawaii
Vurdering
Bogen giver en rigtig god forståelse for begrebet kawaii. Der er mange forskellige eksemper, billeder og forklaringer på hvad kawaii er. Hvis man ikke forstod kawaii før, så forstår man det efter at have læst denne bog
Andre bøger om samme emne
Med 10 trin til at tegne kawaii og Mangaens magi kan du lære at lave dine egne kawaii figurer