Lektørudtalelse

Forfatter: Kamilla Ane Petersen

Kort om bogen

Velunderbygget og vigtigt værk om amerikansk sikkerhedspolitik fra 1800-tallet og frem til i dag. Med særligt fokus på USA's internationale status i det 21. århundrede. For læsere med interesse for USA's status, magt og sikkerhedspolitik

Beskrivelse

USA er i dag præget af to markante udviklinger: På den ene side er verdensordenen, som USA skabte efter 2. verdenskrig i hastig forandring, og på den anden side oplever USA intern splid mellem dem, der vil nationalismen, og dem, der vil globaliseringen. Med disse markante udviklinger for øje undersøger forfatter og professor Lars Erslev Andersen Amerikas sikkerhedspolitik over tid fra 1800-talllet og frem til i dag. Forfatteren fremhæver tre myter, som har og stadig er afgørende for USA's sikkerhedspolitik og selvopfattelse

Vurdering

En yderst velargumenteret og spændende bog. Undersøgelsen med fokus på myter er forfriskende og giver god mening i forståelsen af den amerikanske sikkerhedspolitik, både før i tiden og i dag

Andre bøger om samme emne

Bogen er særlig på den måde, at det er den første bog på dansk, der tager fat i Amerikas myter og deres betydning for amerikansk politik og identitet. Er man generelt interesseret i USA's historie, kan man med fordel læse USA's historie