Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Som de tre voksne børn af en misundelsesværdigt succesfuld virksomhedsejer Douglas Miller, har Ross, Clemmie og Alice hver deres grund til ikke at ville hjem til Skotland i julen. Men da hele familien sner inde sammen, bliver de nødt til at få talt ud. For alle der elsker feel good-romaner

Beskrivelse

Ross nægter at gå ind i faderens virksomhed og har i stedet skabt sit eget succesfulde firma i London. Alice har fuldt fokus på karrieren som læge på et engelsk hospital og har, til de skotske forældres store fortrydelse, endnu ikke stiftet familie. Clemmie er også flygtet til London ligesom sine søskende. Her arbejder hun som barnepige uden håb om selv at stifte familie. Alle tre søskende føler ikke, at de kan leve op til forældrenes succes og undgår helst emnet. Men da de alligevel sner inde alle sammen i julen, kommer sandheden frem. Det hele bliver hjulpet godt på vej af en uventet gæst, Lucy Clark. Hun ankommer til familiens hus, da hun er desperat for at lave en forretningsaftale med Ross. Men måske har hun mere at tilbyde?

Vurdering

Sød juleroman fyldt med forviklinger og familiedrama, der selvfølgelig kunne have været løst for længe siden, hvis familien havde fået talt sammen. Dét gør de så nu, mens de er sneet inde under juleferien i Skotland. Juleromanen er - som forfatteren altid er garant for - både varm og levende fortalt

Andre bøger om samme emne

Du kan også svøbe dig i julestemning med Susan Mallorys Hjem til julebryllup eller Jenny Colgans Jul i boghandlen