Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Andrak er blevet gift med sin elskede Milika, men han kan ikke finde ro og længes efter at finde sin familie. Det bringer de to ud på en farefuld tur, som tvinger Andrak til se fortiden i øjnene, og Milika til at være den stærke af de to. Spændende roman, der foregår i stenalderen. For unge og voksne læsere af historiske romaner

Beskrivelse

2. del i stenaldertrilogien om den unge Andrak, tager sin begyndelse tæt på de dramatiske begivenheder, som sluttede forrige del Shamanens hemmelighedAndraks mor er død, men i stedet for at føle sig fri, føler han sig tynget af skyld. Han har et godt liv med sin gravide kone Milika, men længes efter at kende sig ophav, og sammen beslutter de sig for at drage ud i verden for at finde hans familie. Det bliver en spændende færd, hvor de møder andre venligsindede kulturer, men også farefuld i skikkelse af de fremmede, der overfalder og hærger bopladser. Andrak bliver pludseligt syg og modløs, måske hænger det sammen med den mystiske ravn der følger ham? Til sidst må de flygte til den Helligplads, som Andrak svor aldrig at vende tilbage til

Vurdering

Velskrevet og underholdende historisk roman, med et frisk og lettilgængeligt sprog. Bortset fra enkelte fantasy elementer og den nutidige sprogbrug, fornemmes bogens univers realistisk og indlevelsesbart. Kan læses som et selvstændigt værk, men det anbefales at have læst 1. del først

Andre bøger om samme emne

Nærliggende at sammenligne med Jean M. Auel, Kathleen O'Neal Gears serie om "Ulvens folk", og Mary Mackeys serie "Det år hestene kom"