Lektørudtalelse
Kort om bogen
Superfin og delikat lille bog om et af de mest yndede nydelsesmidler i Danmark, nemlig kaffe. Til de læsere der er nysgerrige efter at vide mere om deres elskede kaffe
Beskrivelse
Forfatter Kjeld Hermansen, der er læge ved Aarhus Universitet, har berettet om kaffens kultur og historie i denne bog nr. 113 i serien "Tænkepauser". Bogen kommer bl.a. omkring kaffens oprindelse, der kan føres tilbage til Etiopien 900-tallet, produktion af kaffe og de forskellige sorter, samt hvordan kaffen virker på kroppen. Kaffe indeholder blandt mange andre stoffer koffein, som hurtigt optages i kroppen og giver en opkvikkende, stimulerende effekt, som har været med til at gøre kaffe til den populære drik det er i dag. De seneste år er der forsket en del i kaffe, sundhed og sygdomme, hvilket bogen også kommer omkring og til sidst lidt om kaffens status i Danmark
Vurdering
En lille perle om kaffens historie og dens betydning i Danmark. Serien "Tænkepauser" er genial populærformidling - al den vigtigste viden om kaffe er samlet i en overskuelig beretning, der både er interessant, oplysende og underholdende. Også for ikke-kaffedrikkere
Andre bøger om samme emne
For læsere, der vil vide endnu mere om især den danske kaffehistorie, kan Den danske kaffehistorie, der er en detaljerig gennemgang af den danske kaffe- og tehistorie, anbefales