Lektørudtalelse

Forfatter: Kamilla Ane Petersen

Kort om bogen

Ny forskning om Socialdemokratiets grundlægger, Louis Pio, ser dagens lys i denne bog, der omhandler Pios liv og aktivisme i Amerika. Til læsere med interesse for politik, historie og stærke personportrætter

Beskrivelse

I slutningen af 1876 gav det danske politi Louis Pio et ultimatum. Enten flygtede han til Amerika eller også blev han opkrævet sin gæld, som han ikke kunne betale, hvorfor han ville gå konkurs og ende i fængsel. Et fængsel han ikke ville blive løsladt fra igen før sin død. Pio valgte flugten mod betaling fra Danmark. Således startede hans liv i Amerika og den videre kamp for socialismen

Vurdering

Biografien kaster lys over en hidtil ufortalt historie om Pios liv i Amerika. Det er både spændende og relevant for forståelsen af Louis Pios liv. Forfatter Anders Bo Rasmussen har skrevet en velunderbygget og interessant biografi om Pio, som samtidig også fortæller om Amerikas socialistiske bevægelse

Andre bøger om samme emne

Der er skrevet en del om Pio. Men ikke meget om hans liv i Amerika. Er man generelt interesseret i Pios liv kan man med fordel læse Erindringer fra Redaktionskontoret og Fængslet, som er skrevet af Pio selv