Lektørudtalelse
Kort om bogen
Kogebog med retter fra TV-serien, Matador. Der tages udgangspunkt i kokkepigen, Laura, og hendes køkken. For læsere med interesse i takt og tone og klassisk madlavning fra Matador-tiden
Beskrivelse
Bogen indledes med Lise Nørgaards rids af Laura-karakteren og af spisevaner, og -tendenser i tiden omkring 1930. Skuespiller, Elin Reimer, fortæller om rollen som Laura og samarbejdet med instruktøren, Erik Balling. Mad er et gennemgående tema i TV-serien, hvor der særligt spises hos Varnæs-familien, men også på både Jernbanecaféen og Postgården. Opskrifterne i bogen stammer fra Frk. Jensens kogebog og er inddelt i kapitler med "Fisk og skaldyr", "Supper, grønt, kød og fjerkræ" og endelig "Bagværk, kager og desserter" inkl. 100-års kagen. Der citeres desuden fra E. Mertz Nielsen om borddækning og Otto Bock om bordets regler. Der er ingen fotos af retterne
Vurdering
Bogen giver stof til eftertanke, for selvom køleskabe og el-komfurer har gjort opbevaring og tilberedning af mad lettere, så havde man for 100 år siden en anden respekt for råvarerne. Maden blev lavet fra bunden og udnyttet til sidste krumme. Det var "ikke fint at fråse", så man indledte fx middagen med en skål grød
Andre bøger om samme emne
Teksten er oprindeligt fra Lauras gæstebud og opskrifterne fra Frøken Jensens kogebog (Ved Nanna Simonsen). Læs mere om Matador i De stærke kvinder fra Matador
undefinedLauras gæstebud