Lektørudtalelse
Kort om bogen
Mange af børneavisens gode madopskrifter er nu samlet i en bog, så de voksne kan få fri og give børnene lov til at lave mad i køkkenet. Alle kan være med, og der er god inspiration fra flere bagedystdeltagere, bl.a. Micki Cheng. Højtlæsning fra 8 år. Selvstændig fra 10 år
Beskrivelse
Børneavisen bringer hver uge en opskrift eller flere på bagsiden af avisen, og mange af disse opskrifter er nu samlet i denne kogebagebog. Den rummer 82 opskrifter, som er beskrevet og illustreret med tegninger, der viser opskriftens arbejdsgang trin for trin. Bogen indeholder også fakta om råvarer og madspild. Tillige er der blanke sider, hvor der er plads til egne kreative opskrifter
Vurdering
En indbydende, hyggeligt og pædagogisk vejledende bog, så alle, børn som voksne, kan være med til at lave mad. Illustrationerne er simple og gode og giver et godt overblik over opskriftens gang og sværhedsgrad
Andre bøger om samme emne
En lignende billedkogebog er Min egen store billedkogebog for de mindste og Havegade nr. 10 er også en lignende kogebagebog, som præsenterer mad fra hele verden på samme trinvise, illustrative måde