Lektørudtalelse
Kort om bogen
Poetisk roman om ikke bare at overleve en gigantisk katastrofe, der vender op og ned på hele ens tilværelse, men også finde glæde, skønhed og håb. For alle, der holder af intens men håbefuld klimafiktion
Beskrivelse
Midt i en gigantisk miljøkatastrofe, der oversvømmer London og det meste af England, får en lille familie deres første barn. De rejser rundt og slår lejr forskellige steder. I lang tid forsøger de at undgå de store lejre, men da deres lille dreng bliver syg, finder de en etableret flygtningelejr. Manden kan ikke holde ud at være der, og tager afsted. Snart må kvinden og barnet også tage videre sammen med en anden mor og hendes lille baby. Midt i katastrofen og alle vanskelighederne fokuserer kvinden på barnet. På det forunderlige i at se det række ud, blive større, smile for første gang. Det er Megan Hunters debutroman
Vurdering
Det er en utrolig smuk og poetisk fortælling om at fokusere på det nære, på håbet og lyset midt i katastrofe, adskillelse og en helt igennem usikker tilværelse
Andre bøger om samme emne
Historien minder meget om tegneserien Resten af verden. Sprogligt minder det lidt om Olga Ravn i fx De ansatte