Lektørudtalelse

Forfatter: Laura Winding

Kort om bogen

Smukke, smagfulde og anderledes retter, tilbehør og snacks med vilde urter, bananskræl m.m. Til nysgerrige madelskere, der gerne sanker, bruger lidt ekstra tid i køkkenet og udforsker nye smage

Beskrivelse

I bogens indledning introduceres du til smage og konsistenser og ting, der er gode altid at have i basiskøkkenet som fx kapers, kokosmælk og miso. Du møder menneskene bag bl.a. Contempehrary, som laver tempeh på danske ærter og bønner. Du bliver også introduceret til blomster, planter og tang, du selv kan dyrke eller sanke i naturen og havet med foto og beskrivelse af egenskaber. Bogens afsnit har overskrifter som "Vitaminpillen" og "Muntre mundfulde", og af opskriften fremgår det, hvor mange styks eller personer portionen er til, ingrediensliste samt fremgangsmåde og foto. Det angives desuden i opskriften, hvilke andre opskrifter egner sig som tilbehør, tips om hvornår hvad er i sæson, eller hvor det kan købes tørret hele året

Vurdering

Bogens fotos er fænomenale, hvert er et lille kunstværk i sig selv. De mange gode næringsstoffer og vitaminer, du kan få glæde af fra bl.a. æggeskal og bananskræl, vil gøre dig nysgerrig på mere bæredygtig madlavning

Andre bøger om samme emne

Liselotte Andersen har også udgivet: Fremtidens køkken og TangDu kan møde hende her: https://kokkenpaakanten.com/ og på so-me. Bliv desuden klogere på bl.a. klimamad.dk og dansktang.dkFremtidens køkken