Lektørudtalelse
Kort om bogen
Da Helena opdager at hendes ellers så perfekte mand har haft en hemmelig affære, må hun gøre op med sig selv, om hun kan tilgive ham eller skal starte på et helt nyt liv. Undervejs møder hun nye mennesker og finder måske ind til hvem hun selv er - dybest inde. Skøn roman om venskab og den svære kærlighed for læsere af varme letlæste romaner
Beskrivelse
Helena er lærer og underviser på den sammen skole som hendes mand Martin. De har været sammen siden gymnasietiden og da Helena har mistet kontakten til sine egne venner og familie, er Martin, hans familie og venner samt skolen, hendes faste omdrejningspunkter i tilværelsen. På Martins 48 års fødselsdag, ramler Helenas verden, for hendes perfekte mand har været hende utro, og hvad betyder det for resten af hendes liv? En venlig sjæl låner hende en lille hytte i en bjerglandsby og med udsigten til de smukke fjelde og med hjælp fra de nye mennesker der kommer ind i hendes liv, stykker hun langsomt sit liv sammen igen
Vurdering
Dejlig læseoplevelse! Bogen er velskrevet og forfatteren har ramt en god tone, så der er rum til følelser, uden at det skygger over fortællingen Plottet og personerne er realistiske og velkendte indenfor feel good-litteraturen
Andre bøger om samme emne
Andre romaner i samme genre og med samme problematikker kunne være Jeg er fantastisk! eller Vingården for vilde drømme